Vores profil
På Chokolade-Fabrikken sætter vi de bedste råvarer i højsæde.
Det gør vi for at undgå unødvendige tilsætningsstoffer såsom kunstige sødemidler, smagsforstærkere, kunstige aromaer og meget mere.
Gennem godt samarbejde med vores leverandører har vi i fællesskab fundet de rigtige råvarer til vores chokolade- og is produktion samt varer til vores butikker.
- Vores kakaobønner plukket af moden frugt, hvilket betyder, at der fra naturens side er et mindre sukkerindhold i vores chokolade.
- Vores kaffe håndplukkes, så alle bærrene er modne. Det foregår af mindst tre omgange og konsekvensen deraf er, at ingen bitre bønner kommer med i produktionen.
- Vores the produceres kun af topskud, hvilket også her giver langt mindre bitterstoffer i produktet.
- Vores marcipan er udelukkende fremstillet af spanske Valencia mandler.
- I stedet for essenser i f.eks. is og chokoladeproduktionen, bruger vi ren spiritus
- Vi fremstiller vores egen softice uden stabiliseringsmiddel. Vores is rører vi selv på æg, mælk og fløde tilsat den gode smag af f.eks. rabarber, valnød eller vanille.
- Vi sylter diverse frugter og nødder, bager vores kager.
- Sagt på en hel anden måde – vi gør det enkelt, med respekt for de gode råvarer og den skønne naturlige smag.
I Chokolade-Fabrikkens butik i Skanderborg er der rig mulighed for at dufte, se og smage mange af vores produkter.
Spørg endelig i butikken for yderlige oplysninger. Du kan også finde vores chokolader i mange specialbutikker rundt i landet (se forhandler liste).