Vores råvarer imponerer hver gang
– og kun det bedste er godt nok hos os
Vi er stolte af at producere udsøgt chokolade med de bedste råvarer der findes. Vores kræsenhed for gode råvarer betyder, at vi nøje udvælger og altid optimerer vores produktion.
Vi vil her præsentere jer for nogle af vores mest udsøgte råvarer og fortælle om netop deres passion.
Valrhona Chokolade
Valrhona chokolade er synonymt med luksus, kvalitet og håndværk. Som en af de mest anerkendte chokoladeproducenter i verden er Valrhona kendt for deres kompromisløse fokus på kvalitet og innovation, hvilket gør deres chokolade til et valg for både professionelle kokke og chokoladeelskere over hele verden. Vi er stolte af at bruge Valrhona chokolade i vores produktion, hvilket sikrer en uforlignelig smagsoplevelse i alle vores produkter.
Valrhona har været i chokoladebranchen siden 1922 og har i alle årene leveret chokolade af uovertruffen kvalitet. Deres kakaobønner stammer fra de fineste plantager rundt omkring i verden, og chokoladen bliver lavet med en præcision og passion, der gør hver bid unik.
Valrhona er ikke kun et mærke for kvalitet, men også et mærke, der går op i bæredygtighed og etik. De samarbejder tæt med kakaoproducenter for at sikre, at kakaoen dyrkes under forhold, der fremmer bæredygtighed og ordentlige arbejdsforhold. Når du vælger Valrhona chokolade, kan du være sikker på, at du støtter en ansvarlig og fair handel med kakao, der gavner både miljøet og de mennesker, der producerer den. Ved årelangt arbejde for bæredygtighed, er det lykkedes Valrhona at få den meget anerkendte B-Corp certificering.
Marcipan af Spanske Valencia Mandler
Vi har i mange år haft et tæt samarbejde med det anerkendte Lübeck marcipanfabrik, og har af flere omgange besøgt fabrikken. Hos Lübeck producerer de marcipan efter stolte traditioner, og går ikke på kompromis med deres kvalitet. Hos Lübeck har det vist sig muligt at få produceret netop den marcipan kvalitet der sammen med vores øvrige råvarer bringer vores håndlavet chokolade helt op i toppen af kransekagen.
Vores marcipan er produceret af spanske Valencia-mandler samt et par forskellige sukker arter der hver især giver konsistens, holdbarhed og smag til det færdige produkt.
Spanske Valencia-mandler er en af de fineste mandelsorter, der findes, og de er kendt for deres naturlige sødme og rige smag. Dyrket i den varme, solrige region i Spanien, får disse mandler en karakteristisk intensitet, som giver vores marcipan en ekstraordinær smagsdybde. Denne kvalitet gør Valencia-mandlerne til en uundværlig ingrediens i vores marcipan, som er perfekt afbalanceret og har en let, fin tekstur.
Nougat med intens smag af Hasselnød
Som med vores chokolade og marcipan går vi ikke på kompromis med vores nougat. Denne nougat er produceret med stærke traditioner for de specifikke råvarer der traditionelt blev brugt til fremstilling.
Nougat kan være mange oplevelser, og vi kan faktisk godt forstå at mange mennesker synes nougat er alt for sødt og uden nogen særlig smagsprofil. Men så har de ikke smagt vores nougat, for den oser af intens ristet hasselnød og chokolade. Og så har den en vidunderlig cremet konsistens der smelter på tungen.
Vores nougat er en uundværlig del af produktionen, der bruges både som klassisk konfekt og som del af andre opskrifter.
Hjemmelavet ganache og trøffel
Hvad er forskellen på ganache og trøffel?
Ganache og trøffel er begge en chokolade- og flødeblanding, der opvarmes og blandes sammen for at skabe en silkeagtig, glat og fyldig konsistens. Ganache er skærefast og indeholder derfor en højere mængde af chokolade, hvor trøffel er sprøjtefast og kan altså både bruges til interiør eller til pynt sprøjtet på kager og desserter med eventyrlige tylle mønster. Begge er en simpel, men fantastisk blanding af fløde og chokolade, hvor chokoladens kvalitet spiller en stor rolle for smagen, og begge kan laves med både mørk chokolade, mælkechokolade, hvid chokolade eller dulcey chokolade hvilket giver mulighed for en bred vifte af smagsvariationer. Vi tilsætter ofte en dejlig alkohol eller likør til vores trøffel og ganache, både for smag og for holdbarhed
Hos Chokolade-fabrikken kan vi prale med at vi altid laver vores egen trøffel og ganache fra bunden. Vi kombinerer de fineste ingredienser – Valrhona chokolade og fløde af højeste kvalitet – for at skabe en himmelsk bid, der både smelter på tungen og har en perfekt tekstur. Vores ganache og trøffel er den perfekte balance mellem sødme og intens chokoladesmag og bliver brugt som fyld i vores håndlavet dessertchokolade og stænger, samt pynt på kager og specialopgaver.
Hjemmesyltet frugt til chokolader, is, bagværk og i glas
Når vi sylter vores frugt, bruger vi kun de bedste råvarer. Vi vælger frugter, der er i sæson eller som vi konserverer til senere brug, og sørger for at bruge minimal sødning for at bevare frugtens naturlige smag og struktur. Vores hjemmesyltede frugt bruger vi som fyld i vores håndlavet chokolade, vi sælger det på fine marmeladeglas, og som en lækker topping på bagværk. Smagen er intens og naturlig, og vi tilføjer ofte en twist af krydderier eller citrus for at forstærke og balancere de naturlige smage.
Nogle opskrifter kræver at vi altid producerer den samme sylt, mens andre (her ibland vores marmelader) skifter fra sæson til sæson.
Og vores hjemmelavede frugtis og sorbet er ALLE lavet af sæsonens frugt og bær.
Nødder, Mandler, Valnødder og Cashewnødder
– En Naturlig Kilde til Smag og Sundhed
Hos Chokolade-fabrikken er det vigtigt for os at tilbyde de bedste nødder, der ikke kun giver en fantastisk smag, men også en lang række sundhedsmæssige fordele. Vi bruger flest mandler og hasselnødder, men også valnødder, cashew nødder, pistacienødder, jordnødder og pecan nødder er at finde i vores produktion
Mandler er en af de mest populære nødder og er kendt for deres milde smag og alsidighed. De er en fremragende kilde til vitaminer, mineraler og sunde fedtstoffer, og de bruges ofte i både søde og salte retter. Vores mandler er nøje udvalgt og bruges både i deres naturlige form og som en ingrediens i vores chokolade og konfekt. Den lette, sprøde tekstur og den milde, nøddeagtige smag gør mandler til en ideel ingrediens i vores produkter og mange af vores dragee er lavet med mandlen som centrum.
Hasselnødder har udover deres fantastiske smag, også en lang række sundhedsmæssige fordele. De er fyldt med sunde fedtstoffer, der kan hjælpe med at reducere dårligt kolesterol og forbedre hjertesundheden. Deres indhold af antioxidanter og vitaminer som E-vitamin hjælper med at beskytte kroppen mod frie radikaler og fremme en sund hud og immunsystem.
Vi bruger hasselnød i vores nougat, dragee og som smagfuld pynt på mange af vores nougat varianter.
Valnødder er en kraftfuld nød, der er fyldt med omega-3 fedtsyrer og antioxidanter, hvilket gør dem til et sundt valg for både krop og sind. De har en distinkt, lidt bitter smag og en let knasende tekstur, som tilføjer en ekstra dimension til vores chokolade og konfekt. Valnødder bruges ofte i kombination med lys chokolade for at fremhæve deres naturlige smag og give en fyldig smagsoplevelse.